|
|
Jeg havde besluttet mig for at gå en længere tur i pinsen Jeg ville gå og ikke løbe, de sidste 24 timers løb har jeg gået mere end jeg har løbet Så for at være sikker på i det mindste at få en tilfredsstillende notering i mit næste 24 timers løb 12-13 August i Søndersø, har jeg valgt at ville gå og løbe hveranden omgang Hvis I vil læse om min forberedelse til løbet kan I læse om det her I 2003 foretog jeg også en 2 døgnstur, som I kan læse om her PinsemarchEfter jeg havde delt aviser ud gik turen mod Kattegat, nærmere betegnet Hals. Allerede fra starten havde jeg lavet den fejl, at have rygsæk, og lidt håndbage med. Det varede ikke længe førend håndbagagen langsomt men sikkert blev tungere. Jeg havde før løbet turen til Hals, så jeg var i vante omgivelser. Vejret var godt. Solen skinnede fra en skyfri himmmel. Det er altid en fornøjelse at se på dyrene, og høre fuglesang. Jeg nåede Hals omkring middagstid, efter at have gået ca 40 km, et lille marathon Derefter vente jeg snuden mod Skagen, som jeg ville nå nonstop lidt over 100 kilometer Den før omtalte håndbage begyndte at irretere mig, og jeg måtte tit gøre holdt for at hvile armene. Jeg gik på cykelstien, ved en rimelig stærk trafikeret vej. Jeg nåede Hou, hvor jeg sidste år havde deltaget i et 10 kilometer løb. Lige efter Hou, fulgte jeg en cykelrute, der førte mig ud hvor kragerne vender. I det fjerne kan man se havet. Ellers er der kun marker, hvor der går køer og heste og græsser, eller er bevokset med korn eller ukrudt Ikke en bil er at se. De eneste jeg møder er et par cyklister, og et par smilende pigebørn på heste Vejen fører mig tlbage til hovedvejen et par km fra Gerå, hvor jeg engang for mange år siden besøgte et ravmuseum Da jeg nåede Gerå, var der en købmandsforretning, hvor museet havde ligget. Nogle kilometer længere fremme nåede jeg Aså, hvor jeg provianterede til den videre færd. Kager, kiks, chokolade og sodavand Tempoet faldt nu lidt, og jeg begyndte til min skræk at få vabler, der besværliggjorde turen. Jeg havde glemt at få en nål med til at prikke hul på dem. Efter flere timers vandring nåede jeg så Sæby, og mørket var så småt ved at falde på. Jeg kommer forbi et cafeteria, og får lyst til at spise, men der er lukket Jeg kommer forbi campingpladsen, men modstår at overnatte der, jeg sætter mig udenfor, og får et lille hvil, før jeg drager videre Næste by er Frederikshavn, som jeg når omkring midnatstid. Det er nu begyndt at regne, og jeg søger tilflugt ved et overdækket busstoppested, hvor jeg venter en times tid på at regnen skal stille af Et par kilometer udenfor byen begynder det at øsregne, og ved en parkeringsplads er der et skur, hvor jeg hviler mig en time eller to, før det holder op med at regne Lidt nord for Frederikshavn er der et skilt, hvorpå der står Frisk Morgenbrød, og Åbent. Det viser sig, at der er mindst 3 kilometer til forretningen, og den har ikke åbent endnu Jeg bliver dog lukket ind, og må vente til bageren kommer med brød. Jeg får en nål, så jeg kan få prikket hul på mine vabler, som jeg har på venstre hæl, og lilletå Jeg får ordnet vablerne, og får sat Compeed på, så det føles bedre Bageren kommer og jeg forsyner mig med morgenbrød og Cola Klokken er nu blevet omkring 7, og jeg når op til hovedvejen igen Jeg er ikke specielt træt i benene, men armenene føles som bly, af at bære den i begyndelsen ikke tunge håndbagage Jeg kommer igennem Strandby, hvor der i weekenden er Raabjerg Mile halvmarathon, som jeg oprindelig skulle have deltaget i. og hvor jeg for et par år siden blev nummer 2. Jeg når til Aalbæk, og lidt nord for byen, går der en sti mod bestemmelsesstedet Skagen Det er nu blevet meget varmt, og der er efterhånden blevet meget langt mellem kilometerne Jeg går forbi et skilt der viser Skagen 10 kilometer, og efter at have gået et hvad der forekommer langt stykke, står der Skagen 11 Der er lidt demoraliserende, og jeg går den tilsyneladende uendelige vej gennem de nøjsomt beplantede klitter Jeg passerer Den Tilsandede Kirke og når langt om længe til Skagen midt om eftermiddagen, finder Campingpladsen og stiller teltet op Efter et tiltrængt bad, går jeg ned i byen og får noget at spise Jeg går tilbage til Campingpladsen, og går tidligt i Køjen Da jeg vågner om morgenen beslutter jeg at tilbringe en dag i byen, og gå en lang tur i plantagen uden bagage Først går jeg de 6 kilometer ud til Grenen. Efter en soft iceog en kup chokolade, vender jeg tilbage til Skagen Jeg finder en sportsforretning og køber en stor rygsæk, så jeg slipper at gå med håndbagage Jeg går en tur, kommer til GL Skagen, hvorpå jeg går en lang tur i plantagen på ca 30 kilometer Går tilbage til Campingpladsen, og går endnu engang tidligt i Køjen Jeg står op ved 3 tiden, og efter at ha pakket teltet sammen og spist lidt chokolade og drukket lidt cola går jeg mod Hirtshals, hvor der hvis man følger vejen er 50 kilometer til Jeg går samme vej tilbage til Aalbæk, og finder en sti, der går gennem plantage mod Skiveren. Jeg kommer til en landevej, og ser kilometerafmærkninger til Raabjerg Mile Løbet, der skal finde sted den dag. Jeg kommer igen ud på markveje, der fører mig forbi Raabjerg Mile, den vandrende Klit, og jeg befinder mig i et område, der på det nærmeste ligner et ørkenlandskab Jeg kommer igen ud på landevejen, og når Skiveren, hvor jeg provianterer, med det sædvanlige kage, chokolade og Cola. Jeg ville følge cykelruten, men ser ikke skiltet, og må ud på en omvej, der går over Tversted Jeg tager mange pauser, da jeg har planlagt at gå 3 dage i et stræk Jeg døjer en del med vablerne, der nedsætter hastigheden, og jeg når først Hirtshals sent på eftermiddagen. Jeg har ikke det nøjagtige kilometerantal, da jeg er gået forkert et par gange, og har ikke taget notater Finder en Pizzaria, får en god pizza, og is som dessert, mens jeg kikker på de passerende på gågaden, specielt på de letpåklædte piger, der sidder og tyller vodka i sig og funderer over løst og fast. Hvorfor løber Jeg.? Hvorfor har jeg kastet mig ud på sådan en tur. Hvorfor løber Man. Der findes vel lige så mange svar som der er løbere For at finde behag. Mange ikke løbere undres over, at man kan have det behageligt, mens man løber med tungen ud af halsen For at tabe sig. Forbruger man ligeså mange kalorier som man indtager kan man ikke tage på!! For at lære sig selv at kende. Svarene er uendelige Når jeg bliver spurgt om hvorfor jeg løber, svarer jeg altid. Fordi Jeg kan li' det. Er det sjovt? Er der nogen der spørger? Sjovt og sjovt. Det er jo ikke ligefrem så man er ved at dø af grin Det er usundt at løbe marathon og længere distancer er der nogen der siger. Er det nu også det, selvom kroppen er helt nedslidt??. Det er i hvert fald sundt at være i så god form, så man kan løbe en marathon, og ikke mister pusten, når man skal de 300 meter ned til bageren søndag morgen, når man skal hente rundstykker som der er mange, der får deres eneste motion ved Selv kan jeg huske første gang jeg løb. Det var til en børnefødselsdag, da jeg gik i første klasse. Jeg kan stadig fornemme blodsmagen jeg fik i munden dengang Senere løb jeg i middagspausen i skolen den kilometer hjem, for at få noget at spise. På Løgumkloster Efterskole løb jeg tit en tur ud i den nærligende skov, hvor vi var nogen der stod tidligt op og løb en tur på 6 km Da jeg var 16-17 år løb jeg tit ture på 20 km, men efter at have brækket benet under træning, varede det mange år før jeg kom igang igen. Jeg fik andre interesser, andre vil kalde det laster, som spirtus, hash og LSD. 12 år senere da jeg begyndte at løbe igen, og læste andres beretninger om løb, funderer jeg over hvad LSD løb var for noget. Jeg havde nu siddet 1 time eller 2, og var efterhånden alene i pizzariet, tænkte nu er det på tide at komme videre. Kaldte på servitricen, betalte, og gik mod Hjørring Det var en vidunderlig aften, som det efterhånden var blevet, varmen var forvandlet til at være mild, og glad gik jeg på hovedvejen, og drejede af mod Slette Strand Ved Slette fulgte jeg en vandresti, der gik mod Lønstrup. Mørket var nu ved at falde på, og det blev køligt for ikke at sige koldt I det fjerne så jeg lysene fra Lønstrup, og jeg nærmede mig den langsomt Efter Lønstrup mistede jeg stedstansen, jeg vidste ikke helt hvor jeg var, fulgte vejen, og havnede i Nr Lyngby. Det var efterhånden midt på natten. Jeg kom forbi en campingplads, og igen modstod jeg fristelsen til at slå lejr. Men benene var tunge, og jeg var godt træt. Det var en time eller 2 til solopgang. Jeg så en Kirke, gik ind på kirkegården satte mig i min sovepose på en bænk, og mediterede til solopgang. Meditere og meditere, jeg kender ingen meditationstekniker, men sad og tænkte på ingenting, og nærmede mig det buddhisterne kalder nirvana. Noget nær Runners High. En af myterne om Buddha fortæller at han engang faldt i søvn under meditation. Han blev vred og skuffet over sig selv, og skar sine øjenlåg af, for at det ikke skulle gentage sig Jeg plejer at sige, at enhver med lidt øvelse kan være Buddha om ikke andet så et minut eller to. Buddha er ikke en person, selvom der findes myter om ham. Buddha er en tilstand inde i os, som enhver kan finde, hvis man ellers søger Solen var ved at stå op, og jeg fortsatte min færd mod Løkken Jeg fulgte en lille vej og havnede ved hovedvejen, der førte mod Løkken. Kommer til en lille by, jeg ikke kan huske navnet på, og køber morgen brød og den obligatoriske Cola og Chokolade Er nu næsten i Løkken, men må ind på en rasteplsds for at ordne mine vabler, der plager mig. Får stukket hul på dem, og får skiftet Compeed plasteret. Kommer til Løkken, hvor jeg køber en burger eller fransk hotdog et sted, og fortsætter mod Blokhus Jeg finder ikke cykelruten, og går langs en mindre landevej, der næsten fører mig forbi Børglum Kloster Finder ud af jeg nærmer mig Brønderslev der ligger i nærheden af hvor jeg bor, så jeg drejer af mod Hjermslev, for at kommeud mod kysten igen Kommer ud på hovedvejen igen, kommer igennem Saltum, og går mod Pandrup. Der køber jeg endnu engang forsyninger, og spiser et stjerneskud på den lokale Grilbar Jeg drejer af og går mod Rødhus Det er efterhånden blevet aften. Jeg er efterhånden blevet godt træt, og det gør ondt i vablerne. Kort før Rødhus drejer jeg af mod Tranum Strand, jeg går i måneskin, ad en lang lige vej, hvor man kan se flere kilometer frem. Der er kun ganske få stjerner på himlen, som jeg kan se. De må jo være der selvom man ikke kan se dem Det er som om jeg ikke kommer ud af stedet. Jeg når dog trods alt få kilometer fra Tranum, hvor jeg drejer af mod Aabybro, nu vil jeg hjemad. Solen står op, og jeg får småhallucinationer, dels af trætheden, og til dels den manglende søvn. Det er pinsemorgen, og sjældent, for ikke at sige aldrig har jeg set så smuk en solopgang. Jeg småhallucinerede om den ægyptiske Solgud Ra. Solguden Ra, der sidder i sit skib, der bliver angrebet af slangen Apep, der vil forhindre Solen i at skinne. Seth, der sidder foran i skibet, og forsvarer den mod Apeps angreb. En post han har fået som straf for at dræbe og sønderlemme Osiris. Isis, der finder delene af Osiris, og samler ham igen. Jeg småhallucinerer om den indiske Gud Shiva, hans søn Ganesha, der ses riddende på en rotte.. På Shivas slag mod dæmonen Karata, som han dræber med sit 3. Øje ved Tidens Ende. Det er den 5.6, dagen før 6.6 2006. Det magiske Tal 666, som mange forbinder med Antikrist's komme Jeg ryster lidt på hovedet for at få hallucinationerne til at forsvinde og langt ude i horisonten ser jeg omridsen af byen Birkelse. Rygsækken føles tung, vablerne smerter og benene er trætte, og jeg nærmer mig langsomt, meget langsomt Birkelse Jeg når til Birkelse finder en bænk, sætter mig, og ordner igen vablerne, hvilket føles som en mindre operation uden bedøvelse En forretning har åbnet, og jeg køber morgenbrød og Cola. Jeg sætter mig igen på en bænk og spiser morgenbrødet, drikker lidt Cola og funderer igen lidt over tilværelsen Tænker på dengang slidgigten satte mig ud af spillet, og hvor det at gå til købmanden kunne være lige så hårdt som at løbe 10 km, på knæet, der dengang føltes som gele På det oprindelig, på myterne. Skabelsen. På Lillith Adams første kone. Vampyrernes forfader/kvinde Dæmonernes Dæmon. Slangen i Paradiset. Slangen i Paradiset?? Hvem er Slangen i Paradiset? Slangen i Paradiset er Jehova, Jahve. Den kristne/jødiske Gud Det er ikke Lucifer, Satan, der er den faldne Engel. Det er Jehova. Jehova, der engang ønskede at jeg skulle være hans Profet. Hans Profet med Øksen Samle 144.000 og gå til Harmageddon Det er pinsemorgen/formiddag. Helligåndens tilblivelse for snart 2000 år siden. På Pheidippides, den første marathonløber, der løb fra Athen til Sparta, for at hente hjælp i Athens kamp mod perserne, og som må vende tilbage med svaret, at Spartanerne ikke har tid. Hvorefter han efter Athenernes overraskende sejr ved Marathon sendes til Athen med meddelelsen om sejren.Han styrter som vi ved død om efter sin meddelelse Hvad havde verden været uden myten om ham?? Hvor mange lidelser havde folk ikke været foruden. Alle lidelserne i samtlige marathon og ultraløb Havde jeg så begivet mig ud på denne vandring, for at være i form til et 24 timers løb?? Eller havde jeg siddet i dyb meditation som munk i Tibet, eller hængt over en vandpibe på Christiania i en dyb skævert. Hvad ville I læsere have lavet uden Pheidippides?? Ingen marathonløb, ingen ultraløb. Hvad ville I så have lavet istedet for ar læse denne beretning, der aldrig var blevet skrevet. Men nu er Myten om ham skrevet, så ingen behøver bekymre sig over hvad man ville have lavet hvis ikke myten om ham var skrevet Hvem har da skrevet myterne?? Hvordan kan vi være sikre på, at vi ikke er skrevet. At der ikke sidder en manuskriftforfatter, og vi er personer i vedkommendes kæmperoman. En roman, der har foregået siden tidernes morgen, og vi har hver fået vores rolle stor som lille, som vi spiller igen og igen gennem hver inkarnation. I begyndelsen var Ordet Jeg rejser mig igen tager rygsækken på, og går mod Aabybro. Solen bager fra en skyfri himmel. Det er lige før tæerne koger, vablerne gør ondt, men trætheden er ikke overvældende trods 2 nætter uden søvn Jeg befinder mig som i en rus. Jeg mærker blodet pumpe i mine årer, sveden der løber mig i øjnene. Ser på den blå himmel, på de græsgrønne marker og på asfalten, og prøver på ikke at tænke på vablerne, tiden eller antal kilometer jeg har gået, og som jeg forlængst har opgivet at holde styr på. Kommer til Aabybro, sætter mig ved en cafeteria, og drikker lidt Cola. Går ind og køber en fransk hotdog, spiser den og fortsætter efter yderligere en pause Kommer op til hovedvejen og går til Vadum, efter jeg har sat mig et par gange i rabatten Når Vadum, så er der kun 7 kilometer hjem. Køber endnu en Cola, og går det sidste stykke. Endelig indendøre. Aldrig har det føltes så godt at få et fodbad Tidlig til køjs. Op næste morgen, hvor jeg endnu engang går avisrunden Hvor mange kilometer har turen varet. Jeg prøver at regne lidt på det. Sulsted-Skagen ca 140 km Grenen Plantagen ca 50 km Skagen-Nr Lyngby ca 100 km Nr Lyngby-Sulsted ca 100 km Alt i alt ca 400 kilometer med de mange omveje Det vigtigste er nu heller ikke, hvor mange kilometer turen har varet, men at jeg har nydt hvert øjeblik. Hvor meget man nu kan nyde at prikke hul på vabler og bære en tung håndbagage Alt i alt har det været god træning |